Den Juridiske Skole

Aalborg Universitets jura- og erhvervsjurastuderende holder til i Juraens Hus i Aalborg Øst. Juraens Hus består af tre bygninger, hvori det mest af undervisningen foregår og hvor de studerendes grupperum, fællesarealer samt forskernes kontorer ligger side om side. Vi vægter den tætte relation mellem forskningsmiljø og de studerende højt, og via vores studiemiljøundersøgelser ved vi, at de studerende sætter pris på det uformelle studiemiljø, som opstår når studerende og undervisere holder til under samme tag. 

Undervisningen i Juraens Hus 

Undervisningen tilrettelægges efter hvilke kompetencer der efterspørges i erhvervslivet, i det offentlige og ved domstolene. På Aalborg Universitet arbejder vi med problemorienteret undervisning, og det betyder bl.a. at du i løbet af din uddannelse skal arbejde med projekter og cases, hvilket giver dig mulighed for at udforske områder, som du finder interessant.

Der er en stor grad af valgfrihed, hvilket betyder at du kan skabe den faglige profil du ønsker. Igennem dit studie kan du via dine specialiseringsfag planlægge, hvilken retning du vil tage inden for juraen eller erhvervsjuraen. 

Hvert år starter ca. 200 nye studerende i Juraens Hus og på de to uddannelser er der i alt ca. 950 studerende.