AAU logo

Almene emner

Almene emner

I Social Law Research Center (SLRC) er det prioriteret, at der skal laves forskning, som går på tværs af de store materielle delområder. Der behandles således emner af almen, herunder forvaltningsretlig karakter, ligesom der anlægges andre perspektiver på den brede socialret end de rent retsdogmatiske. De tre materielle områder ”Forsørgelses- og beskæftigelsesområdet”, ”Børne- og ungeområdet” og ”Handicap- og ældreområdet/Udsatte voksne” er forskellige områder, men de er også præget af ensartede tendenser og lovgivning, der omfatter feltet i hele dets bredde. Delområderne har således nok deres særlige kendetræk, men er samtidig i dialog med hinanden gennem regler og principper af både menneskeretlig og almindelig forvaltningsretlig, henholdsvis socialforvaltningsretlig karakter. Visse EU retlige problemstillinger gennemskærer også det brede sociale område.

Delområdernes egendynamikker bliver mest tydelige, når de sammenlignes med andre delområders ditto. Bredere dynamikker og tendenser kan kun vises ved at sammenligne på tværs. Forskningen i almene emner skal bidrage til at forskningen i delområderne kan bevare kontakten med mere overordnede udviklingstendenser. Socialrettens forhold til andre retsområder, fx sundhedsområdet, kan også behandles i mere almen form – med samme sigte.

Eksempler på almene retsdogmatiske emner kan være det ”socialretlige skøn”, ”kommunale serviceniveauer”, ”evnebegreberne” (forskelle og ligheder), ”den sociale rettighed”, ”afgørelsesbegrebet i socialretten”, ”nye contra klassiske medinddragelsesrettigheder”.

Eksempler på almene retssociologiske og retspolitiske emner kan være den ”moderne socialforvaltnings udvikling”, ”beslutningsrummets kompleksitet”, ”omsætningsmekanismer i socialretten”, ”socialforvaltningsretten i et faseperspektiv”. 

  • +

    Publikationer

    Udvalgte publikationer på området

    For yderligere publikationer med vises til VBN (Forskningsportal, AAU) http://vbn.aau.dk/

     

    Socialretlig dømmekraft – dimensioner og faldgruber

    Af Peter Vangsgaard

    ”Socialretlig dømmekraft" er et komplekst begreb, som for at ydes retfærdighed må udfoldes komplekst. Det vil sige i alle dets dimensioner. Sagsdimensionelt, socialdimensionelt og tidsdimensionelt. På baggrund af en ret alvorlig situation, hvad angår omsætningen af socialretten i de dertil indrettede samfundsinstitutioner, søges dømmekraftbegrebet udfoldet i overensstemmelse med den socialretlige virkelighed og den udfordring, der møder myndighedsudøveren på området. Det vises hvorledes tre retsteoretiske perspektiver kan præcisere fordringen til den moderne myndighedsudøver.
    (Social Kritik, nr. 153, april 2018)

     

    Prøvelse af socialretlige sager

    Af John Klausen

    Et stort antal klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet bliver prøvet ved Ankestyrelsen, og et stigende antal sager bliver indbragt for domstolene. Artiklen ser nærmere på Ankestyrelsens og domstolenes prøvelse af socialretlige sager, herunder begrænsninger og tilbageholdenhed i prøvelsen.
    (Ugeskrift for Retsvæsen, U.2018B.57.)

     

    Det socialretlige kompleksitetskort

    Af Peter Vangsgaard

    Bogen henvender sig primært til nuværende og især kommende myndighedspersoner i den moderne social- eller beskæftigelsesforvaltning. Det vil sige socialrådgiveren, hvis opgave det er eller vil blive at yde hjælp til borgeren, som midlertidigt eller mere varigt mangler evnen til at forsørge sig selv eller drage omsorg for sine nærmeste, herunder sine børn.
    “Det socialretlige kompleksitetskort”, som udfoldes i bogen, er todelt. Den teoretisk og filosofisk orienterede refleksionsdel bygger på en kombination af pragmatisme og systemteori (et naturalistisk perspektiv). Den mere praktisk orienterede navigationsdel, der spiller sammen med refleksionsdelen, sigter på at give oversigt over den vanskelige opgave, det er, at integrere de forskellige hensyn i sagsbehandlingen – og de faldgruber, der knytter sig hertil.
    (DJØF forlag, 2017).

     

    Genopretning og erstatning i sociale sager

    Af John Klausen

    Har borgeren mulighed for at få de rettigheder og ydelser, de har krav på efter den sociale lovgivning? Der er mulighed for at klage over de fleste afgørelser til Ankestyrelsen, myndighedernes afgørelser kan indbringes for domstolene, og skadevoldende handlinger kan medføre erstatningsansvar. Artiklen ser nærmere på mulighederne for genopretning efter forkerte og fejlbehæftede afgørelser eller ved mangelfuld sagsbehandling i sociale sager.
    (Juristen nr. 6, 2017, s. 225)

     

    Står regler i vejen for det gode sociale arbejde på børneområdet?

    Af Trine Schultz og Nina von Hielmcrone

    Debatartiklen diskuterer de mange undersøgelser fra Ankestyrelsen, Socialministeriet, Ombudsmanden og senest i Københavns Kommune (2017), som har afsløret alvorlige fejl i behandlingen af kommunernes børnesager.
    Undersøgelserne har givet anledning til megen offentlig debat og desværre er undersøgelserne ofte blevet mødt med kommentarer som: ”Det er juraen, den er galt med”, ”for mange regler og for meget bureaukrati”, ”det er vigtigst at have fokus på børnene, dokumentation må komme i anden række”, ”de mange fejl siger ikke noget om godt socialt arbejde”, ”det er måden vi måler retssikkerhed på, der er problemet”. ”Det drejer sig om at sikre kvaliteten i arbejdet med børn og unge”… Der peges dog sjældent på, hvilke regler, der står i vejen for kvaliteten? I artiklen tages fat på indsigelserne vedrørende reglerne på området.(Socialrådgiveren 08/2017)

    http://www.socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/staar-regler-vejen-gode-sociale-arbejde-paa-boerneomraadet/

     

    Ugyldige afgørelser i socialretten II

    Af Trine Schultz & John Klausen

    Denne artikel behandler virkningerne af ugyldighed og er en forsættelse af artiklen med samme navn i JUR 2011.173. Højesteret har d.10. december 2015 afsagt dom i en af de i artiklen omtalte sager og i overensstemmelse med artiklens konklusion. På baggrund af Højesterets dom, U 2016.140 H, har Ankestyrelsen erkendt, at den tidligere praksis må anses for at være baseret på en retsvildfarelse. Ankestyrelsen har først udsendt en ny principafgørelse som følge af dommen og kasseret to tidligere principafgørelser, efterfølgende har Ankestyrelsen udsendt yderligere tre principafgørelser til supplering af den første og ophævet yderligere 3. Nærværende artikel ser nærmere på konsekvenserne af højesteretsdommen, der er ganske vidtrækkende og formentlig også mere vidtrækkende end Ankestyrelsens praksisændring.
    (Juristen nr. 1, 2016, s. 40)

     

    "Kompleksitetskortet" og dets teoretiske baggrund i et naturalistisk perspektiv på socialretslæren-/metodikken

    Af Peter Vangsgaard

    The author seeks, through this article, to place the concept of complexity within the framework of the theory of welfare law and argues with the same breath for making the “Complexity Map”, a key concept in the methodology of welfare law. The “Complexity Map” addresses the legal practice of social workers work- ing within the organizational context of the public welfare administration. The complexity map uses “legal formats” which is a well-known concept that forms a founding basis within the theory of welfare law. The legal formats must, however, find their more specific meaning and function within the theoretical framework which encompasses them. This article sets out how legal formats can function and be used within a theoretical framework that builds upon the core concept of complexity.
    (Nordisk socialrättslig tidskrift, nr. 11-12, 2015).

     

    Retssikkerhed i digitaliseret socialt arbejde

    Af  Trine Schultz, Nina von Hielmcrone og Johan Busse

    I dette kapitlet redegøres for det sociale arbejde i en digitaliseret verden og der ses nærmere på de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er forbundet med udviklingen. Begrebet retssikkerhed står centralt for diskussionen af, hvilke krav der må stilles til dels lovgivning, dels til forvaltning af lovene. Retssikkerhedstænkningen står over for nye udfordringer i kraft af dels en stadigt mere kompliceret og detaljeret lovgivning på det sociale område, fragmenteret forvaltning og udviklingen af den digitale forvaltning.
    (Socialt arbejde i en foranderlig verden. M. Harder og M. Appel Nissen (red). Akademisk Forlag 2015)

     

    Serviceniveau og økonomiske hensyn

    Af John Klausen og Trine Schultz

    Artiklen belyser problemstillinger i forbindelse med inddragelse af økonomiske hensyn og fastsættelse af serviceniveauer på det sociale område. Dele af den sociale lovgivning giver mulighed for, at den enkelte kommune kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer og dermed trække grænser for, hvilke ydelser den enkelte kan få. Dette har givet anledning til betydelig usikkerhed, når der i den enkelte sag skal træffes afgørelser om ydelser ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. I artiklen inddrages bl.a. eksempler fra servicelovens regulering af børne- og ungeområdet.(Ugeskrift for Retsvæsen, U2012B.419.)

     

    Afgørelse eller processuelt skridt?

    Af Trine Schultz

    Artiklen tager udgangspunkt i problemstillingen omkring grænsen mellem afgørelsesbegrebet og procesbeslutninger. Dette gøres ved at analysere en række sagsbehandlingsregler eller visitationsværktøjer, som giver anledning til tvivl. Det drejer sig primært om indplacering af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori, som har afgørende betydning for fremtidige rettigheder og pligter for den pågældende kontanthjælpsmodtager, herunder retten til forsørgelse. I kapitlet problematiseres denne procesregulering og der foretages en analyse af afgørelsesbegrebet i forhold til reglerne. Kapitlet indeholder også en diskussion af de modsatrettede hensyn som er på spil og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser reguleringsformen har i et bredere perspektiv.  
    (Festskrift til Erik Werlauf. red. / Niels Fenger; Mads Bryde Andersen; Lars Bo Langsted; Lars Lindencrone Petersen. Bind 1. udgave 1. udg. Djøf Forlag, 2012.)

     

    Delegation af myndighedsudøvelse til private. Retssikkerhedsmæssige udfordringer

    Af John Klausen, Trine Schultz og Nina von Hielmcrone

    Delegation af myndighedsudøvelse til private aktører, kræver lovhjemmel. Behovet for at sikre borgernes retssikkerhed er blandt de væsentligste begrundelser for hjemmelskravet. På det sociale område er der indenfor de seneste år i vidt omfang givet hjemmel til delegation af visse beføjelser til at private. I forbindelse med lovændringerne er der taget højde for en del af de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved uddelegering. Forfatterne redegør for, at der til trods herfor resterer en række uløste retssikkerhedsproblemer, blandt andet fordi der er tale om beføjelser, der er omfattet af helhedsprincippet i den sociale lovgivning. Forfatterne belyser endelig en række retssikkerhedsproblemer i relation til intern delegation og anvendelse af vikarbureauer.
    (Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn. red. / Carsten Munk-Hansen; Trine Schultz. Djøf Forlag, 2012. s. 73-93.)

     

    MOSUL: Model for Socialretlig udvikling og læring

    Af Peter Vangsgaard og Bente Adolphsen

    (Socialstyrelsen, 2012)

    https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/rapport-mosul-model-for-socialretlig-udvikling-og-laering

     

    Helhedssynet i retligt perspektiv

    Af Nina von Hielmcrone og Trine Schultz

    Kapitlet vedrører et af det mest centrale principper i socialretten, nemlig helhedsprincippet i retssikkerhedslovens § 5. Bidraget analyserer det nærmere indhold af reglen, herunder både den del af princippet som vedrører ydelsesfunktionen og den del som vedrører vejledningspligten. Det analyseres bl.a. andet hvad der adskiller vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 5 fra vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, herunder det skærpede rådgiveransvar, som forudsættes at være på området. Også andre regler i socialretten, som er udtryk for et helhedsprincip inddrages i artiklen og analysen foretages ved inddragelse af praksis fra navnlig Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. Kapitlet afsluttes med nogle mere retspolitiske overvejelser omkring væsentlige hindringer i virkeliggørelsen af princippet i praksis på det socialretlige område.
    (Helhedssyn i socialt arbejde. red. / Margit Harder; Maria Appel Nissen. 1. udgave, 1. oplag, 2011. udg. København : Akademisk Forlag, 2011. s. 47-67.)

     

    Retssikkerhed i dansk socialret

    Af Nina von Hielmcrone og Trine Schultz

    Artiklen analyserer, ud fra et retssociologisk udgangspunkt, udviklingen i procedureregler på det sociale område, der som udgangspunkt burde styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen. I artiklen behandles på den ene side de mange processuelle regler, der har til formål at styrke retssikkerheden og på den anden side faktorer, der stiller sig hindrende i vejen for virkeliggørelse af ønsket om større retssikkerhed. Artiklen fokuserer navnlig på tre elementer, som har en tendens til at svække retssikkerheden: Økonomiske overvejelser, lovens kompleksitet og sagsbehandlernes manglende respekt for de juridiske bindinger generelt. Især den øgede kontrol med kommunerne, gennem økonomiske sanktioner knyttet til procedurereglerne, har haft en væsentlig indflydelse på reglernes anvendelse.
    (Retfærd. Nordisk Juridisk Tidsskrift, Bind årgang 33 2010, Nr. nr. 3/130, 2010, s. 3-24.)

     

    Sagsbehandlingsreglerne på det socialretlige område. Udvikling og tendens

    Af Trine Schultz

    En markant udviklingstendens på det socialretlige område er en kraftig stigning i antallet af regler, der vedrører processuelle forhold. Kendetegnende for udviklingen er, at de nye regler typisk ikke afløser allerede gældende sagsbehandlingsregler, men supplerer eller udbygger disse, således at der i dag består et ganske fintmasket net af formelle regler der skal iagttages når forvaltningen behandler sociale sager. Formålet med artiklen er at belyse forskelle i udviklingen af sagsbehandlingsreglerne på det socialretlige område. Artiklen har ikke alene fokus på regelmængden, reglernes formål og funktion, men også på de midler der anvendes til at sikre reglernes efterlevelse hos forvaltningsmyndighederne
    (Festskrift til Claus Haagen Jensen. red. / Erik Werlauff; Sten Bønsing. København : Djøf Forlag, 2007. s. 105-121.)

     

    Retsanvendelse og skøn. Sondringens anvendelse i prøvelsen af afgørelser på det socialretlige område

    Af Trine Schultz

    Bogen handler om sondringen mellem skøn og retsanvendelse og dennes betydning for prøvelsen af forvaltningsakter, dels i almen forvaltningsretlig belysning dels på det socialretlige område, hvor det med afsæt i hjemmelsgrundlaget undersøges hvilken betydning skønsbegrebet har som prøvelsesbegrænsning i domstolenes, ombudsmandens og ankeinstansernes praksis. Sondringens gennemslagskraft i den sociale lovgivning illustreres ud fra 3 eksempler: kontanthjælp, førtidspension og hjemmehjælp. Bogen falder i to dele, således at der i de første kapitler redegøres for emnet i den almindelige forvaltningsret og efterfølgende behandles de forvaltningsretlige figurer i forhold til det socialretlige område.
    (Djøf Forlag, 2004)

     

    Tilbagebetaling af sociale ydelser – et erstatningsretligt perspektiv

    I bogen forsøger forfatteren at afklare nogle af de spørgsmål, der i praksis volder vanskeligheder ved anvendelse af reglerne om tilbagebetaling af sociale ydelser modtaget med urette. De væsentligste emner i bogen er afklaring af begrebet ond tro hos ydelsesmodtager på den ene side og på den anden side betydningen af fejl og forsømmelser hos den myndighed, der forvalter offentlige ydelser, Som det fremgår af bogens titel inddrages erstatningsretlige principper i fremstillingen. På denne baggrund diskuteres, hvordan fejl og forsømmelser hos hhv. myndighed og borger afvejes. Den erstatningsretlige synsvinkel inddrages endvidere til at stille spørgsmålstegn ved bestemmelser om tilbagebetaling uden krav om ond tro hos modtager.
    (Forlaget Jurainformation 2002)

     

Kontaktansvarlig

Forskning på almenområdet

Peter Vangsgaard
Tlf.: 9940 9844
E-mail: pv@law.aau.dk