AAU logo

Juridisk Institut

Børn og unge

Børne- og ungeområdet

I Social Law Research Center (SLRC) er det et særligt fokusområde at forske i reguleringen af området for navnlig udsatte børn og unge, herunder børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Reguleringen af området for udsatte børn og unge er et helt centralt specialområde inden for socialretten. Selv om området til stadighed har haft samfundsmæssig, politisk og lovgivningsmæssig bevågenhed, er det et område, som de senere år har været omdrejningspunktet for store reformer og regelændringer. Især den mangelfulde og ulovlige praksis, samt enkeltsager, har haft bevågenhed i medierne og ved de forskellige prøvelsesinstanser. Det er i dette lys, at forskningscenteret allerede har opnået ekstern finansiering i forskning i den kommunale praksis. 

Reguleringen af børne- og ungeområdet er ganske kompleks og diffus. På nogle områder er reguleringen præget af vage elastiske begreber og på andre områder er den langt mere detaljeret. Der opstår hele tiden nye retlige problemstillinger, bl.a. affødt af en stigende tendens til domstolsprøvelse.

Forskningen berører hovedsageligt servicelovens område, men griber ind i en række tilstødende love og retsområder, herunder menneskeretten og familieretten. Det primære område er dog socialretten og (social)forvaltningsretten. 

De fleste af centerets forskere indgår i projekter og bidrag på området, dog i forskelligt omfang.

  • +

    Forskningsprojekter

    Forskningsprojekt om kommunal retsanvendelse på børneområdet

    3 årigt forskningsprojekt (2017-2020), støttet med 3 mio. af Obel Fonden. 

    Forskningsprojektet (som består af flere delprojekter) tager udgangspunkt i servicelovens regulering af indsatsen overfor udsatte børn og unge. Reglerne har til formål at sikre børn og unges rettigheder og retsbeskyttelse. Hvorfor kan den retlige regulering ikke altid sikre dette og hvilke barrierer modvirker korrekt retsanvendelse?
    Forskningsprojektet tager udgangspunkt i følgende tre forskningsspørgsmål: A) Hvorfor efterleves reglerne ikke i praksis? B) Er der indlejrede hindringer i den nuværende reguleringsform? og C) Kan der på baggrund af A) og B) genereres en dækkende oversigt over områdets problemer og hermed skabes øget erkendelse af faldgruberne i arbejdet, der kan bidrage til at oplyse behovet for nye lovgivningsinitiativer samt understøtte metodeudviklingen på området?

    I forskningsprojektet deltager Trine Schultz, Hanne Hartoft, John Klausen, Peter Vangsgaard, Anne Mørk Pedersen og en ph.d.-studerende.

    Læs mere om projektet på siden Kommunal retsanvendelse på området udsatte børn og unge

    Læs mere om projektet på VBN 

     

    Forskningsprojekt om Børns processuelle rettigheder

    Ph.d.-projekt (1. august 2015 - 31. juli 2018). Ph.d.-projektets titel: Børns rettigheder i tvangsanbringelsessager. Udarbejdes af Ph.d.-studerende Anne Mørk Pedersen. Hovedvejleder: Lektor Trine Schultz

  • +

    Gæsteprofessor

    Professor Kirsten Sandberg, Institutt for Offentlig Rett, Universitet i Oslo er fra 2019 til 2022 tilknyttet Danish Social Law Research Center som gæsteprofessor Gæsteprofessoratet er støttet af Obel Fonden (10%) og skal bl.a. understøtte forskningsprojektet omkring retsanvendelsen på området for udsatte børn og unge, samt forskningen i øvrigt på børne- og ungeområdet.

    Kirsten Sandberg har ”Børneret” som hovedbeskæftigelsesområde, hvorunder hører både den nationale lovgivning og menneskerettighedsaspekter særligt med afsæt i FN´s børnekonvention.

    Kirsten Sandberg forventes med sit internationale perspektiv at bidrage til projektets retsdogmatiske analyser og publikationer kvalificeres i forhold til menneskeretlige synsvinkler. Dette perspektiv er stadig nyt og uudviklet i børneretten, ligesom den metodiske tilgang til den dynamiske retsudvikling inden for menneskeretten, i forhold til børneretlige problemstillinger er underbelyst.

  • +

    Netværk

    Nordisk Forskningsnetværk

    Forskningsgruppen på børne- og ungeområdet indgår i ”Nordisk nettverk for barnerettsforskere”. Forskningsnetværket blev etableret i 2017, med konference på Oslo Universitet.

    Den næste forskningskonference afholdes på Aalborg Universitet i november 2018 og arrangeres af Danish Social Law Research Center. Læs mere om konferencen og se programmet her

  • +

    Publikationer

    Udvalgte publikationer på området

    For yderligere publikationer med vises til VBN (Forskningsportal, AAU) http://vbn.aau.dk/

     

    Socialret. Børn og unge.

    Af Trine Schultz,  Hanne Hartoft,  John Klausen og Nina von Hielmcrone.

    Bogens mål er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng. Bogen behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der beskæftiger sig med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning indenfor området udsatte børn og unge.
    (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. Udgave, 2017)
     

    En forebyggende indsats eller særlig støtte? Servicelovens § 11

    Af Trine Schultz

    The article explores issues relating to the regulation of preventive measures towards children, young people and the family as stipulated in the Danish Social Services Act, section 11. The article deals primarily with the interface to the Danish Social Services Act part 11 on special support to children and young people, including in particular measures according to section 52. The question is in which cases the assistance and support needed should be implemented in accordance with one section or the other, and what the significance of this choice is for the child and their parents in terms of their legal rights. It is pointed out that recent trends in the regulation form may contribute to increasing uncertainty in practice regarding the application of provisions pertaining to children stipulated in the Danish Social Services Act and the legal rights involved.
    (Nordisk Socialrättslig Tidskrift, nr. 15-16 2017)

     

    Voksenansvar over for anbragte børn og unge

    Af Hanne Hartoft

    The article exemplifies and discusses the self-determination right of children in foster care institutions, taking as its point of departure the act on adult responsibility towards children i foster care which became effective in Denmark on 1 January 2017. The background of the new act is, among other things that much doubt has existed among foster parents and members of staff in such institutions as regards the borderline between care and intervention. In principle, this is a question of balancing the duty of adults to bring up children, and the children’s right to self-determination and other basic rights. The act establishes that when children and young people are placed in foster care, the adult responsibility is transferred from their parents to the foster families or members of staff in the foster care institutions. This authority includes the possibility to take the necessary intervention action towards the children and young people in foster care. The act stipulates rules as regards the application of physical force to a child or young person in foster care, and introduces the concepts of physical guiding and preventive assistance, which do not correspond to the use of force. The act introduces the authority to carry out drug and alcohol testing, however only on a voluntary basis. It also includes regulations regarding house rules. The purpose of the article is to contribute to the establishment of the concept of adult responsibility towards children in foster care, thus rendering visible the legalisation of upbringing actions. It is assessed if the act has abolished the grey areas, as intended.
    (Nordisk Socialrättslig Tidskrift, nr. 15-16 2017)

     

    Vidensdeling i arbejdet med børn og unge set fra det juridiske perspektiv

    Af Hanne Hartoft og Idamarie Leth Svendsen

    Det er kommunens opgave at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge lever, og i dette arbejde er kommunen afhængig af og skal vurdere på oplysninger fra en række forskellige fagfolk. Kapitlet handler om de regler, der betyder noget for, hvordan denne opgave løses, og om de forskellige fora, hvor der kan udveksles oplysninger.
    (Når professioner samarbejder. Praksis med udsatte børn og unge, Forlaget Samfundslitteratur, 2017)

     

    Står regler i vejen for det gode sociale arbejde på børneområdet?

    Af Trine Schultz og Nina von Hielmcrone

    Debatartiklen diskuterer de mange undersøgelser fra Ankestyrelsen, Socialministeriet, Ombudsmanden og senest i Københavns Kommune (2017), som har afsløret alvorlige fejl i behandlingen af kommunernes børnesager.
    Undersøgelserne har givet anledning til megen offentlig debat og desværre er undersøgelserne ofte blevet mødt med kommentarer som: ”Det er juraen, den er galt med”, ”for mange regler og for meget bureaukrati”, ”det er vigtigst at have fokus på børnene, dokumentation må komme i anden række”, ”de mange fejl siger ikke noget om godt socialt arbejde”, ”det er måden vi måler retssikkerhed på, der er problemet”. ”Det drejer sig om at sikre kvaliteten i arbejdet med børn og unge”… Der peges dog sjældent på, hvilke regler, der står i vejen for kvaliteten? I artiklen tages fat på indsigelserne vedrørende reglerne på området.(Socialrådgiveren 08/2017)

    http://www.socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/staar-regler-vejen-gode-sociale-arbejde-paa-boerneomraadet/

     

    Omsorgs- og handlepligt i forhold til udsatte børn og unge samt voksne med nedsat psykisk funktionsevne

    Af Trine Schultz

    Kapitlet indgår i en antologi om Social- og Specialpædagogik, og omhandler kommunernes overordnede ansvar over for udsatte børn og unge samt personer med en varigt og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Der tages udgangspunkt i servicelovens regler og de konventionsmæssige forpligtelser, som understøtter reglerne. Formålet er ikke at se på reglerne vedrørende den konkrete indsats, herunder ydelserne, men at fokusere på ”indgangen” til systemet, hvor kommunerne har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for visse persongrupper. Det drejer sig navnlig om udsatte børn, men også de voksne, som på grund af en nedsat psykisk funktionsevne (eksempelvis udviklingshæmmede og demente) ikke kan tage vare på egne interesser. Her er omsorgspligt, magtanvendelse og selvbestemmelsesret naturlige temaer. Det samme gælder kommunernes generelle forpligtelse til at føre tilsyn med børns forhold og sammenhængen med underretningspligter. Ofte vil det være i det praktiske pædagogiske arbejde, at disse børn opspores. Det er derfor vigtigt at vide noget om det regelsæt, der gælder for området.(Social- og specialpædagogik af Holger Kjærgaard (red.), Akademisk Forlag, 1. udgave 2015 og 2. udgave 2018.)

     

    Magtanvendelse over for anbragte børn og unge: En kortlægning og analyse af anbringelsesstedernes indgrebsbeføjelser ifølge serviceloven

    Af Hanne Hartoft

    Magtanvendelse over for anbragte børn og unge er en samlebetegnelse for en række forskellige kontrollerende og adfærdsregulerende indgreb. Lovgivningen overlader en række beføjelser, f.eks. til føren og fastholdelse, person- og rumundersøgelse, kommunikationskontrol og begrænsninger i bevægelsesfriheden til visse anbringelsessteder. I dagligdagen opstår der dog mange situationer, der ikke er omfattet af reguleringen, og hvor der kan være tvivl om, hvorledes hensynet til barnets selvbestemmelse skal afvejes overfor omsorgspligten.
    (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. Udgave, 2016)

     

    Om børnevenlig retspleje og børns proceshabilitet

    Af Hanne Hartoft

    Artiklen er dels en anmeldelse af Marianne Nørregaards bog "Børnevenlig retspleje" og dels - i forlængelse heraf - nedslag på nogle specifikke problematikker knyttet til internationale retskilder. Endvidere behandles de processuelle regler vedrørende det internationale klageorgan "Børnekomitéen". I den forbindelse uddybes problematikken om børns manglende proceshabilitet, og der præsenteres bud på en løsning.
    (Tidsskrift for Familie- og Arveret, nr. 6, 2016)

     

    Sagsbehandling: Socialforvaltningens sagsbehandling i børnesagerne

    Af Peter Vangsgaard og Bente Adolphsen
    NUBU (Nationalt videncenter om Udsatte Børn og Unge) 2014
     


    Kommunernes almindelige tilsynsforpligtelse - de juridiske rammer

    Af Hanne Hartoft og Idamarie Leth Svendsen

    Tilsynspligten, forventningerne om tillid opsporing og nye krav om beredskab stiller krav til den socialfaglige ledelse af det specialiserede børneområde. Reglerne om indhentelse og videregivelse af informationer gør ikke udfordringerne mindre vanskelige.
    (Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet, Forlaget Samfundslitteratur, 2013)
     


    Serviceniveau og økonomiske hensyn

    Af John Klausen og Trine Schultz

    Artiklen belyser problemstillinger i forbindelse med inddragelse af økonomiske hensyn og fastsættelse af serviceniveauer på det sociale område.Dele af den sociale lovgivning giver mulighed for, at den enkelte kommune kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer og dermed trække grænser for, hvilke ydelser den enkelte kan få. Dette har givet anledning til betydelig usikkerhed, når der i den enkelte sag skal træffes afgørelser om ydelser ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. I artiklen inddrages bl.a. eksempler fra servicelovens regulering af børne- og ungeområdet.
    (Ugeskrift for Retsvæsen, U2012B.419.)
     


    Et retssikkerhedsperspektiv på barnets inddragelse

    Af Hanne Hartoft

    Reglerne om inddragelse af børn og unge i familie- og socialretten behandles i et retssikkerhedsperspektiv. Med afsæt i FN´s Børnekonvention belyses "barnets perspektiv" på området, hvor "hensynet til barnet" er afgørende for alle afgørelser. Det konstateres at der ikke er tale om ét retssikkerhedsperspektiv. Dertil er de grundlæggende hensyn og interesser for forskellige. Det fremhæves som et retssikkerhedsproblem, at reglerne om inddragelse af børn i sociale sager ikke bliver efterlevet i tilstrækkeligt omfang. Afslutningsvist diskuteres det, om inddragelsen af børn i visse tilfælde "ansvarliggør" børnene i en sådan grad, at der snarere er tale om et overgreb end en rettighed.
    (Retssikkerhed. I konkurrence med andre hensyn, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012)
     

    MOSUL: Model for Socialretlig udvikling og læring

    Af Peter Vangsgaard og Bente Adolphsen

    (Socialstyrelsen, 2012)

    https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/rapport-mosul-model-for-socialretlig-udvikling-og-laering

     

Kontakt

forskning på børne- og ungeområdet: 

Lektor Trine Schultz
Tlf.: 9940 8126
E-mail: ts@law.aau.dk 

Adjunkt Hanne Hartoft
Tlf.: 9940 7239
E-mail: hartoft@law.aau.dk 

Ph.D.-stipendiat Anne Mørk Pedersen 
Tlf.: 9940 2801
E-mail: ampe@law.aau.dk