AAU logo

Forsørgelse og beskæftigelse

Forsørgelse og beskæftigelsesområdet

I Social Law Research Center (SLRC) er det et særligt fokusområde at forske i reguleringen af området for forsørgelse og beskæftigelse.

Reguleringen af området er et helt centralt specialområde inden for socialretten. Reguleringen er ganske omfattende og kompleks. Der er tale om en række forsørgelsesydelser, bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og det underste sociale sikkerhedsnet uddannelseshjælp/kontanthjælp og integrationsydelse samt en række ydelser og foranstaltninger til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, bl.a. jobafklaringsforløb, revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Forskningen berører en række sociale love og griber ind i en række tilstødende love og retsområder, herunder arbejdsretten, menneskeretten og EU-retten. Det primære område er dog socialretten og (social-)forvaltningsretten. 

Flere af centerets forskere indgår i projekter og bidrag på området, dog i forskelligt omfang.

  • +

    Publikationer

    Udvalgte publikationer på området

    For yderligere publikationer med vises til VBN (Forskningsportal, AAU) http://vbn.aau.dk/

     

    Socialret. Forsørgelse og beskæftigelse

    Af John Klausen Trine Schultz og Nina von Hielmcrone.

    Bogens mål er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng. Bogen behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der beskæftiget i jobcentrene og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.
    (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. Udgave, 2017)

     

    Prøvelse af socialretlige sager

    Af John Klausen

    Et stort antal klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet bliver prøvet ved Ankestyrelsen, og et stigende antal sager bliver indbragt for domstolene. Artiklen ser nærmere på Ankestyrelsens og domstolenes prøvelse af socialretlige sager, herunder begrænsninger og tilbageholdenhed i prøvelsen.
    (Ugeskrift for Retsvæsen, U.2018B.57.)

     

    Retten til førtidspension

    Af John Klausen

    Hvornår er det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt og så væsentligt nedsat, at dette kan berettige til førtidspension? Dette har været en central problemstilling i dansk socialret siden den første invalideforsikringslov fra 1921 og er senest aktualiseret med fleksjob- og førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013, hvor betingelserne for førtidspension blev skærpet. Artiklen behandler de retlige rammer for vurderingen af, om betingelserne for førtidspension er opfyldte, herunder både de administrative myndigheders og domstolenes bevisbedømmelse.
    (Ugeskrift for Retsvæsen, U.2017B.181.)

     

    Genopretning og erstatning i sociale sager

    Af John Klausen

    Har borgeren mulighed for at få de rettigheder og ydelser, de har krav på efter den sociale lovgivning? Der er mulighed for at klage over de fleste afgørelser til Ankestyrelsen, myndighedernes afgørelser kan indbringes for domstolene, og skadevoldende handlinger kan medføre erstatningsansvar. Artiklen ser nærmere på mulighederne for genopretning efter forkerte og fejlbehæftede afgørelser eller ved mangelfuld sagsbehandling i sociale sager.
    (Juristen nr. 6, 2017, s. 225)

     

    Social- og menneskeretlige perspektiver om »nytteindsats«

    Af Jesper Lindholm og John Klausen

    Med kontanthjælpsreformen pr. 1/1 2014 blev der som del af den aktive beskæftigelsesindsats indført mulighed for at give tilbud med »nytteindsats«. Tilbud med nytteindsats består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Artiklen behandler de retlige rammer for tilbud med nytteindsats, og om deltagelse som betingelse for modtagelse af hjælp kan være i strid med grundloven eller internationale bestemmelser om forsørgelsesret eller forbud mod tvangs- og pligtarbejde. Det konkluderes, at brugen af »nytteindsats« i visse tilfælde kan være i strid med grundlæggende regler.
    (Ugeskrift for Retsvæsen, U.2016B.311.)

     

    Sygedagpengelovens uarbejdsdygtighedsbegreb

    Af John Klausen

    Den grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge er, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse er betingelsen også, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Artiklen ser nærmere på denne betingelse, som dækker over en kompliceret vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne, hvor både sygedagpengelovens regler og samspillet med den øvrige sociallovgivning rejser en række mere principielle spørgsmål.
    (Juristen nr. 4, 2016, s. 139)

     

    Ugyldige afgørelser i socialretten II

    Af Trine Schultz & John Klausen

    Denne artikel behandler virkningerne af ugyldighed og er en forsættelse af artiklen med samme navn i JUR 2011.173. Højesteret har d.10. december 2015 afsagt dom i en af de i artiklen omtalte sager og i overensstemmelse med artiklens konklusion. På baggrund af Højesterets dom, U 2016.140 H, har Ankestyrelsen erkendt, at den tidligere praksis må anses for at være baseret på en retsvildfarelse. Ankestyrelsen har først udsendt en ny principafgørelse som følge af dommen og kasseret to tidligere principafgørelser, efterfølgende har Ankestyrelsen udsendt yderligere tre principafgørelser til supplering af den første og ophævet yderligere 3. Nærværende artikel ser nærmere på konsekvenserne af højesteretsdommen, der er ganske vidtrækkende og formentlig også mere vidtrækkende end Ankestyrelsens praksisændring.
    (Juristen nr. 1, 2016, s. 40)

     

    Retten til fleksjob

    Af John Klausen

    Med fleksjob- og førtidspensionsreformen pr. 1/1 2013 blev det i beskæftigelsesindsatsloven præciseret, at kun personer med en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen kan visiteres til fleksjob, endvidere blev det tilføjet, at jobcentret også kan give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne (personer, der tidligere fik tilkendt førtidspension). Artiklen ser nærmere på reglerne for berettigelse til fleksjob, herunder afgrænsningen til førtidspension. Dette har specielt efter den seneste reform rejst en række retlige spørgsmål.
    (Juristen nr. 2, 2014, s. 65)

Forskning på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet

Lektor ph.d. John Klausen
Tlf.: 9940 9870
E-mail: jkla@law.aau.dk