Juridisk Institut

Lene Wacher Lentz  i ny rolle ved Bevismiddeltilsynet

Lene Wacher Lentz i ny rolle ved Bevismiddeltilsynet

Lagt online: 21.12.2021

Lene Wacher Lentz er pr. 1. januar 2022 ansat på deltid ved det nye uafhængige Bevismiddeltilsyn, der etableres ved Politiklagemyndigheden i Aarhus. Tilsynet er en følge af teledatasagen, hvor der efter fejl med teledata ønskes et større fokus på håndteringen af digitale beviser, som bruges i straffesager.   

”Jeg er meget glad for at kunne bidrage til, at det nye Bevismiddeltilsyn kommer godt fra start. Det er rigtig vigtigt at sikre gode processer for håndteringen af digitale beviser. Udover teledata er der en lang række digitale beviser som DNA, fingeraftryk, undersøgelse af computere for beviser og spor mv. Sådanne beviser spiller en større og større rolle i straffesager, og det er vigtigt med et konstant fokus på kvaliteten. Kan vi stole på de digitale beviser, er de sikre og troværdige?” udtaler Lene.

Lene har tidligere skrevet om teledatasagen sammen med politiforsker Nina Sunde fra Politihøgskolen i Oslo. Digitale beviser indgår også i hendes undervisning i straffeproces.

Lene fortsætter som adjunkt ved Juridisk Instituttet.

Mere information

Juridisk Institut  |  Fibigerstræde 4, 9220 Aalborg Øst  |  Tlf.: 9940 9940  |  E-mail: law@law.aau.dk  |  EAN: 5798 000 421 332