Juridisk Institut

Ny ph.d.-stipendiat: Cecilie Højvang Christensen

Ny ph.d.-stipendiat: Cecilie Højvang Christensen

Lagt online: 03.05.2021

Juridisk Institut byder (coronavenligt) velkommen til Cecilie Højvang Christensen, som er nyansat ph.d.-stipendiat. Cecilie er tilknyttet forskergruppen CLEAR og skal forske i reguleringen af crowdfundingtjenesteudbydere, herunder crowdfundingtjenesteudbydernes ansvar samt investorbeskyttelse.

Herudover skal Cecilie indgå i instituttets forskningsbaserede formueretlige undervisningstilbud, herunder arbejdet med udmøntningen af instituttets PBL strategi. Cecilie er cand.jur. fra Aalborg Universitet og har en baggrund som fuldmægtig ved Civilstyrelsen.

Velkommen ombord, Cecilie! 

Juridisk Institut  |  Fibigerstræde 4, 9220 Aalborg Øst  |  Tlf.: 9940 9940  |  E-mail: law@law.aau.dk  |  EAN: 5798 000 421 332