Den 30. november og 1. december deltog ca. 40 medarbejdere i Juridisk Instituts efterårsseminar på Hotel Scheelsminde. Seminaret blev skudt i gang med en opsamling på arbejdet med instituttets værdier og DNA, en proces som blev sat i gang på forårets institutseminar. De fem udvalgte værdier blev taget godt i mod og vi ser på instituttet frem til at præsentere vores værdier bredt i 2023, bl.a. med assistance fra weltklasse til den visuelle del.
Ny strategiperiode
Herudover var der fokus på Instituttets strategi og arbejdet med en ny strategiperiode blev påbegyndt. Her var der særlig opmærksomhed på forskning og forskningsorganisering, hvor Trine Dahl Holm og Nathja Bartholomæussen fra Team Business hjalp med at facilitere processen. Udover det faglige indhold var der også tid og mulighed for at hygge og pleje de sociale relationer uden for de normale rammer på Fibigerstræde 4 - bl.a. i form af VM fodbold Danmark-Australien og gåtur - gåturen var nok sjovere end fodbolden!