AAU logo

Juridisk Institut

Barnet i Familieretten

Barnet i familieretten

Bliv klogere på barnets retsstilling i familieretten

I familieretten – inklusive arveretten – reguleres og vurderes oftest med afsæt i det (u)gifte pars familie, som inkluderer børn. I dette kursus, barnet i familieretten, ses familieretten ”buttom-up”, dvs. fra barnets synsvinkel og dets retsstilling i forskellige familiekonstellationer. Det vil for eksempel være barnets arveret i en sammensat familie, hvor mor eller far har giftet sig med en anden: hvordan kan barnet i en sådan familie reelt blive gjort arveløs? Det familieretlige retsgrundlag er selvfølgelig afsættet i undervisningen, men det er ikke en gennemgang heraf der er i fokus men i stedet cases, der belyser, lovene retsvirkninger for de involverede børn. Kursusdeltagere har indflydelse på undervisningsmaterialet, og det forudsættes at deltagere deltager aktivt i undervisningen og bidrager til at løse cases skriftligt. Materialet anvendes i eksamenssammenhæng.

UNDERVISNINGEN

Undervisningen foregår i perioden 1. september – 30. november, og afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis udarbejdet i et selvvalgt emne. Synopsis udarbejdes i grupper. Der tages ved eksamen udgangspunkt i synopsis, men der eksamineres bredt i pensum. Karakteren er individuel. Du følger den almindelige undervisning, som ligger i hverdage i dagtimerne. Du studerer på lige fod sammen med de ordinært indskrevne fuldtidsstuderende og der vil derfor ikke blive taget specielle hensyn til studerende under tompladsordning. Du kan læse mere om undervisning, pensum og eksamen i fagbeskrivelsen for Barnet i familieretten.

UNDERVISES AF ekspert på det familie- og arveretlige område

Undervisningen varetages af professor i familie- og arveret ved Aalborg Universitet, Marianne Holdgaard, som også forsker inden for området. Marianne Holdgaard er leder af forskningscentret Famlapp: Family Law, practices and policies på Juridisk Institut.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PÅ JURiDISK institut 

Undervisningen foregår i et forskningsbaseret miljø, hvor den nyeste viden bliver formidlet af juridiske eksperter. Der kan dog være en begrænsning i forhold til om fagene er fuldt booket. Måden du finder ud af dette på er ved at søge de fag, du ønsker via Efter- og Videreuddannelsessekretariatets Tompladsordning (Enkeltfag).

Du kan finde mere information og viden om dine muligheder på Efter- og Videreuddannelsessekretariatets hjemmeside. Her finder du også information om adgangskrav.
 

Se flere efterårsfag

Kontakt

Studiesekretær Hanne Kragh
E- mail: hk@law.aau.dk
Tlf. 9940 8031