AAU logo

Juridisk Institut

matchmaking

FOR STUDERENDE

FOR STUDERENDE

Som studerende ved de juridiske uddannelser har du mulighed for at skrive dit kandidatspeciale i samarbejde med en virksomhed.

Der er mange fordele ved at skrive speciale med en virksomhed. Du får mulighed for at arbejde med en juridisk eller erhvervsøkonomisk relevant problemstilling, som virksomheden ønsker belyst. Derudover får du et godt indblik i den virksomhed, du arbejder sammen med, samt den branche, som virksomheden repræsenterer, allerede inden du har færdiggjort din uddannelse.

Matchmaking samarbejdet foregår på samme vilkår som andre kandidatspecialer med vejledning og eksamen på de juridiske uddannelser. Dog skal du allerede have valgt emne i november måned med henblik på endelig opstart 1. februar.

Processen

Når der skal vælges emne i november måned, så præsenteres de studerende for en liste med virksomheder og problemstillinger, der allerede er lavet en aftale med. Studerende skal meddele sekretæren, hvilken virksomhed, de ønsker at skrive sammen med/for. Hvis 2 grupper vælger det samme emne, beslutter den fagansvarlige hvem der ”får” denne virksomhed.

I må meget gerne selv finde en virksomhed og en konkret problemstilling. Dette skal godkendes af sekretæren. Når den studerende har fået godkendt virksomheden og problemstillingen, så udfyldes denne blanket som afleveres til sekretæren inden 1. februar.
 

for virksomheder

for virksomheder

Virksomheder har mulighed for at samarbejde med en jura- eller erhvervsøkonomi-jura studerende eller en gruppe af studerende i forbindelse med kandidatspecialeskrivning på 10. semester. 

Som virksomhed får I mulighed for at komme tættere på de studerende og få indsigt i, hvad der rører sig inden for jura eller erhvervsjura lige nu. Derudover får I mulighed for at få belyst et projekt eller problemstilling, I måske selv har rejst i virksomheden, men ikke har ressourcer til at gennemføre i det daglige.

Processen

I er velkomne til at henvende jer til de juridiske uddannelser, hvis I har et projekt eller nogle teoretiske problemstillinger, I ønsker belyst, og som I vurderer, er egnet i forbindelse med specialeskrivning. Derudover er det også muligt at være en del af det virksomhedskorps, som de studerende kan henvende sig til, hvis de har en problemstilling, hvor de ønsker at arbejde sammen med en virksomhed.

Som samarbejdsvirksomhed skal man stille en kontaktperson til rådighed under forløbet, men da det jo er den studerendes speciale, forventes der ikke noget arbejde fra virksomheden andet end et par møder med de(n) studerende i løbet af processen.

Senest 1. november skal en samarbejdsaftale være etableret mellem virksomhed og de studerende, og senest medio maj i det efterfølgende år er der fastsat deadline for færdiggørelse af kandidatspecialet. Virksomheden er meget velkommen til at få en kopi af specialet. 

Juridisk Institut  |  Fibigerstræde 4, 9220 Aalborg Øst  |  Tlf.: 9940 9940  |  E-mail: law@law.aau.dk  |  EAN: 5798 000 421 332