Nyhed
Studiestartsdage med solskin, godt humør og socialt samvær
Lagt online: 12.09.2023
Arrangementer med både fagligt og socialt fokus i studiestartsdagene.

Studiestart
Nyhed
Lagt online: 12.09.2023
Arrangementer med både fagligt og socialt fokus i studiestartsdagene.
Tutorerne fra Studenterforeningen FEJ har gjort en stor indsats i de første dage af semestret for at byde de nye studerende på Jura og Erhvervsøkonomi-Jura velkommen til deres nye studier.
På studiestartsdagen den 1. september blev der spist fælles morgenmad på Honnørkajen sammen med AAUs øvrige nye studerende. Herefter gik turen til Fibigerstræde 4, hvor der var oplæg og rundvisning i området. Dagen sluttede med spil og hygge i Kildeparken i det gode vejr.
Den 4. september bød på moodle-undervisning og en udvidet rundvisning på campus. Herefter havde tutorerne arrangeret Tour de Aalborg med rundvisning og konkurrencer i Aalborgs gader.
Den 7. september blev der afholdt studiestartsmonopol for de nye studerende - med et monopol bestående af nuværende studerende, tidligere studerende, en underviser samt repræsentanter fra sekretariatet. De nye studerende havde på forhånd indsendt dilemmaer som blev taget op af monopolet. Både faglige og sociale dilemmaer blev behandlet undervejs, og de nye studerende fik gode råd såvel som et godt grin. Der var desuden fællesspisning med mulighed for at snakke med de nye studiekammerater.
8. september blev studentersamfundets studiestartsfest afholdt og tutorerne havde forinden arrangeret udendørshygge i Aalborgs parker for de nye studerende. Festen i Karolinelund var præget af godt humør, musik og solskin.
De nye studerende kan se frem til flere arrangementer i de kommende uger - tutorerne glæder sig allerede!