Spring til indhold
HjemUddannelserEfter- og videreuddannelse

DPO-­kursus: GDPR­-compliance for data­beskyttelses­rådgivere

I foråret 2024 (København) og efteråret 2024 (Aalborg) kan du få viden om og redskaber til at håndtere juridiske udfordringer og muligheder i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kurset giver en grundlæggende forståelse for de forretningsmæssige, tekniske og juridiske konsekvenser af databeskyttelsesretten samt indblik i, hvordan GDPR compliance kan håndteres i praksis.

Kurset er rettet mod personer, der er eller gerne vil fungere som databeskyttelsesrådgiver, og er tilrettelagt som efteruddannelse af færdiguddannede jurister med et grundlæggende kendskab til databeskyttelsesretten.

Kurset består af fem moduler og undervisningen gennemføres som heldagsundervisning med forelæsninger, dialog og case-baseret gruppearbejde. Der er fokus på at kombinere teori og praksis, og en stor del af undervisningen gennemføres i samarbejde med undervisere, der har praktisk erfaring fra DPO-arbejdet.

Jeg vil ikke tøve et øjeblik med at anbefale kurset til andre både jurister og ikke-jurister. Kurset giver i den grad fuld valuta for pengene.

Deltager i København

thumbnail

GDPR-compliance for databeskyttelsesrådgivere

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

GDPR-compliance for databeskyttelsesrådgivere

København, AAU Sydhavnen: DPO-uddannelsen

Forår 2024 | 30 lektioner i alt

20. februar 2024 | Compliance og DPO-rollen

5. marts 2024 | HR, markedsføring og kunstig intelligens

19. marts 2024 | Offentlig forvaltning

9. april 2024 | Sikkerhed

30. april 2024 | Behandlingsroller og tredjelande

Aalborg: DPO-uddannelsen

Efterår 2024 | 30 lektioner i alt

Program følger.